Henrik Ibsens skrifter

I håb om at De har bevaret mig i venskabelig erindring, ligesom jeg beder Dem være forvisset om at jeg på min side stedse med glæde, højagtelse og forbindtlighed tænker tilbage på Dem fra hin tid i mine ufærdige ungdomsår, da vi ​arbejdede sammen ved theatret, tillader jeg mig at sende Dem ​medfølgende bog, der nu foreligger i ny udgave og hvormed jeg for 25 år siden debuterede som forfatter.

Ja, hine år i Bergen var isandhed mine læreår! Jeg befandt mig dengang i en gæringstilstand, som ikke tillod mig at slutte mig helt og åbent til nogen. Heller ikke havde jeg da rede på mig selv, og dette må forklare, om end ikke undskylde, mangt og meget både af ​galskaber og af andet deslige. De derimod var allerede en fuldt færdig mand, og dette bevirkede en afstand imellem os; men ofte viste De mig en fortrolighed, som udjævnede distancen, og jeg var Dem taknemmelig derfor, uden at det dog stod i min magt at give denne følelse det rette udtryk.

Idag vilde jeg gerne have benyttet anledningen til at tilskrive Dem et rigtigt langt brev, men en overvældende stor korrespondance nøder mig til at fatte mig i korthed. Skulde De derimod ved lejlighed ville ​lade mig høre fra Dem, og ikke gengælde min kortfattethed med en lignende, da bereder De mig en sand glæde. Med Bergen og de bergenske forholde føler jeg mig på mange måder sammenvokset, og de mellemliggende år med deraf udsprungne nye forbindelser har ikke kunnet udviske denne stemning.

Frembærende en hjertelig hilsen fra min hustru tegner jeg mig